Qi gong

Qigong eller Qi Gong 氣功 (tidligere skrevet Chi Kung) er en fællesbetegnelse for et væld af kinesiske helbredsøvelser. Tidligere var der få navngivne systemer, men i dag er der adskillige hundrede navngivne systemer. Qigong udøves for at opbygge kroppens indre energi, på kinesisk kaldet qi 氣, deraf navnet Qigong som betyder energiøvelser. Qigong er i dag udbredt i store dele af verden. I Danmark har Qigong været udøvet siden slutningen 1960’erne. Kinesere har traditionelt været meget optaget af metoder til at vedligeholde helbredet, og hver morgen før arbejdstid træner millioner Qigong, Tai Chi og andre systemer i alle Kinas parker. 

Oprindelse

I 1973 fandt arkæologer seks tekster i en grav i Mawangdui i Hunanprovinsen, der beskrev teknikker til at opbygge kroppen og helbredet. Teksterne handlede om yang sheng 養生, at nære livet, et udtryk der første gang kendes i den meget tidlige daoistiske tekst Zhuang Zi. De omfattede både meditation, diæt, seksualteknikker og fysiske øvelser. Disse fysiske øvelser blev kaldt Daoyin 導引, at lede (den indre energi ved at) strække (lemmerne). Vi kan ikke være sikre på, at Daoyin var ét bestemt system, måske var det blot en betegnelse for den type helseøvelser, ligesom Qigong er en fællesbetegnelse i dag. Vi kan blot konstatere, at udtrykket senest stammer fra den tid, Zhuang Zi blev skrevet De Krigende Staters Periode (475-221 fvt.). Denne form for øvelser udvikledes gennem tiden, og blev en vigtig del af daoismen . Disse teknikker blev fra den sidste del af Mingdynastiet ikke længere alene betragtet som taoisme , men snarere som discipliner på linje med den lærdes dyder, ligesom digtning og kalligrafi.