Kiropraktor

En kiropraktor er en autoriseret sundhedsperson, der beskæftiger sig med undersøgelse, diagnose, forebyggelse og behandling af smertetilstande og nedsat funktion i muskel- og skeletsystemet.

Kiropraktorer er specialister inden for hele bevægapparatet og ikke, som mange tror, kun ryggen.

Behandling hos kiropraktor kæver ingen henvisning, da kiropraktoren på lige fod med læger og tandlæger er autoriseret og forpligtet til selv at stille en diagnose, inden behandlingen igangsættes. Netop derfor har kiropraktoren også helt andre beføjelser end f.eks. en fysioterapeut; bl.a. kan kiropraktoren tage røntgenbilleder og lave ultralydsskanninger. Desuden må en kiropraktor henvise til offentlige sygehuses røntgen, MR- og CT-skanninger.

Kiropraktor i Kæbenhavn, Frederiksberg , Århus, Odense…

Smerter i rygsøjlen (især nakke og lænd) eventuelt med udstrålende smerter til ben eller arme er den hyppigste grund til, at man henvender sig til en kiropraktor. Rygsmerter kan optræde på forskellige måder og i flere sværhedsgrader lige fra ømme muskler til alvorligere skader som f.eks. en diskusprolaps.

Kroppens muskler og led kan også medføre symptomer væk fra ryggen, eksempelvis hovedpine, som også er en hyppig grund til at søge kiropraktor.

Lokale smerter i arme og ben er også en almindelig grund til at søge kiropraktor.

Undersøgelsen og diagnose
Undersøgelsen omfatter en sygehistorie og en grundig undersøgelse af området med besvær. Ofte suppleres undersøgelsen med mere almene undersøgelser som f.eks. blodtryksmåling eller lignende.

Røntgenundersøgelse
Undertiden er det nødvendigt at foretage en røntgenundersøgelse. Alle kiropraktorer har umiddelbar adgang til røntgenundersøgelse.

Behandlingen hos en kiropraktor består af flere elementer:
Information og rådgivning
Manuel behandling
Kiropraktisk manipulationsbehandling
Bløddelsbehandling
Øvelser/genoptræning
Forebyggelse

Information og rådgivning opfattes som en selvstændig del af et behandlingsforløb. Patientens egen viden om skaden og håndteringen af skaden i dagligdagen er meget vigtig for et godt behandlingsforløb.

Manuel behandling består af en bred vifte af metoder, hvor kiropraktoren bruger sine hænder til at løsne/udspænde de stramme eller ”låste” led i ryg, arme eller ben.

Kiropraktisk manipulationsbehandling er et særkende for kiropraktorerne og er en metode der specifikt og nænsomt retter på funktionen i et led ofte med en karakteristisk hørlig lyd (knæk).

Bløddelsbehandling anvendes overfor muskler, sener og ledbånd mv.

Øvelser og genoptræning er patientens egen indsats for at genoptræne eller styrke den tabte funktion af det skadede område. Dette vil afhængigt af problemet omfatte både stabillitets-, styrke-, smidigheds- og/eller koordinationstræning. Træningen foregår enten som hjemmetræning eller i klinikkens træningsfaciliteter.

Forebyggelse er en vigtig del af et behandlingsforløb, idet det desværre er ret almindeligt at få tilbagevendende problemer, når man først har fået en skade. Forebyggelse omfatter i særdeleshed træning.