Kinesisk medicin/akupunktur

Traditionel kinesisk medicin er et komplet medicinsk system, som har sin helt egen filosofi og tilgang til diagnosticering og behandling af sygdomme som f.eks. kræft.

Urtemedicin, akupunktur, meditation, kinesisk kostforståelse (ernæringsterapi), qi gong og tai chi er nogle af elementerne i traditionel kinesisk medicin.

De aktive stoffer i kinesisk urtemedicin og deres virkning i kroppen er langt fra kendte ud fra vestlige principper om dokumentation. Der er stigende fokus på et samarbejde mellem Europa og Kina om at forske i virkning og sikkerhed af traditionel kinesisk medicin.

Hvad er traditionel kinesisk medicin?
Traditionel kinesisk medicin (TCM) er et komplet medicinsk system, der har været brugt til at forebygge, opdage og behandle sygdomme i årtusinder. Den traditionelle kinesiske medicin hviler på en af hjørnestenene i den taoistiske filosofi.

I den taoistiske filosofi ser man mennesket og universet som en helhed. Det betyder, at mennesket er en integreret del af universet og dermed underlagt universets love. På samme måde ser man også i traditionel kinesisk medicin en klar sammenhæng mellem de enkelte dele i kroppen og resten af kroppen.

Yin og yang er kinesiske udtryk for energier
Yin (fugtig, nærende, eftertanke) står for den kvindelige energi, mens Yang (tør, energisk, aktiv) står for den maskuline energi.

Ubalance i yin og yang påvirker livsenergien Qi
Hvis der er ubalance i energisystemet, skyldes det ubalance mellem Yin og Yang. Det bevirker, at der enten er for lidt eller for meget af livsenergien Qi, eller at strømmen af Qi er blokeret. Ubalancer mellem yin og yang kan opstå på grund af følelsesmæssige belastninger, påvirkninger fra vejret f.eks. kulde eller fugt, og livsstilspåvirkninger. Meridianer udgør et samlet kanalsystem i kroppen. Meridianer er særlige punkter, som forbinder de forskellige dele af kroppen sammen til en helhed. Via et sindrigt yin- og yang-system forsyner meridianerne ganske bestemte områder af kroppen med energi. Energien Qi løber i meridianerne.
Meridianerne udgør et samlet kanalsystem som fordeler sig over hele kroppen fra top til tå og fra inderst til yderst. Energien løber i dette kanalsystem.
På meridianerne ligger der akupunkturpunkter, en slags “brønde”, som også er veldefinerede ud fra vestlig medicin. Når man sætter nåle i akupunkturpunkterne eller stimulerer dem ved akupressur (tryk med fingrene), kan man påvirke energien i hele kroppen.

Kliniker i Kobenhavn, Frederiksberg,Århus,Odense…